Lokalafdeling Herning

Nyhed

Paragrafferne blev klaret og posterne fordelt

En enkelt ændring i bestyrelsen blev det til, da Danske Ølentusiaster Herning afviklede sit årsmøde


Del nyhed :
Det var de hurtige beslutningers aften, da årsmødet i Danske Ølentusiaster Herning løb af stablen. De ni punkter på dagsordenen blev klaret på blot et kvarter, hvilket udløste både klapsalver og billige grin fra de 31 deltagere.

Klaus Jensen påtog sig hvervet som dirigent og guidede forsamlingen gennem strabadserne, der bød på formandsberetning, aflæggelse af regnskab samt valg til diverse poster.

Kort fortalt: Det går godt i foreningen. Der er en løbende tilgang af nye medlemmer og en stor trofast skare, der gang på gang tropper op til de månedlige smagninger. Der er tilmed penge på kistebunden (cirka 8000 kroner) og lyst til at sætte nye tiltag i søen (udflugter til bryggerier).

Valget til foreningens bestyrelse gik ganske smertefrit. Alle undtagen én modtog nemlig genvalg, men heldigvis stod en ny mand på spring til at tage en tørn. Bjarke Overgaard valgte at træde ud af bestyrelsen efter cirka et årti som fast inventar. Tak for indsatsen Bjarke. Den er værdsat. Det er ligeledes værdsat, at Dan Nielsen er klar på at overtage den ledige plads. Tak for det.

Bestyrelsen består således fortsat af fem medlemmer:
  • Hans-Henrik Lærke (formand)
  • Knud Anker Madsen (næstformand)
  • Klaus Jensen (kasserer)
  • Lars Kirkeby (medlem)
  • Dan Nielsen (medlem)

Henrik Jensen blev i øvrigt genvalgt til afdelingsrevisor, mens Søren Kiilerich blev valgt til suppleant.

Med paragrafferne klaret, fortsatte aftenen med ølsmagning. Otte belgiske øl var på menuen, som Søren og Knud guidede os igennem
Årsmøde
Demokratisk valg
Bestyrelse
Bestyrelsesposter
Danske Ølentusiaster Herning

Arrangementer

Emne

År

Gem og luk

Emne

Gem og luk

År

Gem og luk

Sorter efter: Nyeste

0 Resultater
Ingen Nyheder På Denne Filtrering
Indlæs Flere